Det er bare den BEDSTE nyhed at få sådan en kedelig og grå regnvejrs torsdag, hvor jeg burde have ligget under dynen for at pleje min forkølelse. Der har ikke været nogle tegn fra Rosa, så jeg MÅTTE bare vide besked. Min dyrlæge har efterårsferie, så efter en akut indskydelse lykkedes det mig at få en tid hos en anden dyrlæge.
Og jo den er god nok. Min eneste ene International Champion Jespersen’s Rose Brilliant og International Champion Jespersen’s Montana (Monty) venter hvalpe omkring den 25. november.
Hold op, hvor jeg glæder mig til at danse om juletræet med de små…