Vores to små vidundere Adele og Graham bliver tre uger på onsdag. Der er dog så meget gang i dem, at vi har valgt at flytte dem og fødekassen ind i hvalpegården i stuen. De faldt til med det samme og stavrer nu rundt overalt på deres nye territorium. De kan også høre nu og skræpper op. Jeg kan slet ikke få nok af at se på dem; de virker bare så godt tilpas begge to<3<3 Jeg har valgt at vise et af mine mange favoritbilleder – nemlig af Adele med næsen i sky. Hun er bare så smuk den lille<3